Første post

Første post er egentlig bare en repost af en art. Det er en lidt udvidet udgave af den fællesemail, som de fleste har fået. Så kan nye være med og gamle kan få genopfrisket hukommelsen ;o) Alt hvad der er nyt står med rødt...

Nå, men jeg har været i Ghana i lidt over 3 uger nu og har allerede vænnet mig til at være her. Turen herned gik fint og vi blev hentet af en fra ambassaden og en af ambassadens chauffører. Vi blev kørt ud til min vejleders hus, som vi kunne bo i de første to uger, da hun var ferie i Danmark. Dejligt hus med masser værelser, air conditioning, varmt vand og ikke mindst øl på køl. Hun har også to ansatte, som tog opvaksen, vaskede vores tøj og strøg det. Jeg kunne sagtens vænne mig til diplomatlivet.

Siden da er vi flyttet ned på Obruni House, som betyder White Man's House. Det er sket, at børn på gaden har peget og råbt obruni efter os, men det er mest når man kommer lidt ud i andre, 'mørkere' områder byen. På Obruni House er standarden noget anderledes. Koldt vand (når der ER vand), ingen air condition og i flere dage ingen strøm, da anlægget brændte sammen. Vi har flyttet værelser, så vi kun bor Kristian og jeg i en "lejlighed", hvor vi har hvert vores væerlse og fælles stue og bad/toilet. Værelserne var dog ikke så lækre, blandt andet fordi der var gulvtæppe, som vist aldrig havde været hverken renset eller støvsuget. Så i weekenden rev vi det af og vaskede gulv, vægge og vinduer og der er rigtigt lækkert nu, helt anderledes og meget mere lyst.

Der er ikke voldsomt ryddeligt generelt, men det er vist mere fordi, det kun er hvide studerende (i praktik), der bor der. Der er dog meget hyggeligt og de andre er vældigt flinke og selskabelige. Der er mest tyskere, hollændere, amerikanere/canadiere og så danskere. De arbejder stort set alle for en NGO eller på ambassader/statslige bistandsorganisationer som os (f.eks. mange for det tyske GTZ). Der er desværre lidt småfarligt i Accra..især omkring hvor vi bor..når det er mørkt. Men vi tager en del forholdsregler og kører altid i taxa efter mørkets frembrud...allerede kl 19...(helt op til porten). Heldigvis er det billigt at køre i taxa og halvdelen af bilerne i Accra er taxaer (af meget varierende stand). Vi bevæger os faktisk stort set kun rundt i taxa, så vi kan ikke klage. Det er dog lidt belastende hver gang at skulle forhandle en pris inden man sætter sig ind, for der skal lidt forhandling til, for at få den rette pris.

Forrige weekend havde både jeg og Kristian fødseldag som bekendt, så vi gik ud. Det er ikke så anderledes fra i Danmark., der er blot flere negrere...og libanesere! Af en eller anden uforklarlig årsag er en hel koloni af libanesere udvandret til Ghana, hvor de mere eller mindre styrer det lokale erhvervsliv, inkl. natteliv. Det er generelt forholdsvis billigt at gå ud, men det er ikke så billigt som man måske kunne tro om et uland, især ikke at gå i byen. Det er dog også en måde at holde uønskede (lokale) væk. At spise ude er også billigt, hvis man går de rigtige steder, men igen ikke så billigt som man umiddelbart ville tro. Der er bestemt også mulighed for at bruge mange penge.

Det går også udemærket på ambassaden. Der er herlig air conditioning, men jeg er til gengæld blevet forkølet. Men der er heldigvis ingen tegn på, at det er malaria. Malaria har dog været årsagen til, at jeg har haft dårlig mave i over ti dage, da vores malariamedicin (et antibiotikum) slår alt ihjel...inkl. mavens bakteriekulturer. Der er muligvis en sammenhæng mellem alkoholindtagelse, malariapillerne og mavens tilstand. Nå ja, arbejdet...jeg brugte den første uge eller mere på at læse og sætte mig ind i erhvervssektorprogrammet. Jeg er nu i gang med at skrive en profil af Ghana, som skal rette sig til potentielle (danske) investorer. Heldigvis er der andre organisationer, der har gjort noget lignende, så der bliver copy-pastet og hentet inspireration. Min vejleder og faktisk alle på ambassaden er vildt søde og de har taget rigtigt godt imod os. De går meget op i, at det skal være relevant for os...men der kommer selvfølgeligt også lidt kedeligt en gang i mellem. Der er også voldsomt travlt, så vi skal nok få noget at se til. Jeg skal nok snart på felttur op til nordghana, hvor jeg skal med (potentielle) danske investorer på virksomhedsbesøg. Alt udenfor Accra og de nærmeste kystbyer er meget fattigt, mens vi har ikke oplever så store kontraster her, som vi havde forestillet os (ikke at det ikke er meget anderledes!). Så det skal nok blive spændende at komme væk fra Accra.

I torsdags var jeg med til møde med arbejdsmarkdets interesseorganisationer sammen med Mimi. En institution (Improved Business Practices, IBP) er oprettet og har som en af opgaverne at udvikle en business code of conduct, en slags ikke-lovfæstede forretningspraksis eller regelsæt. Den indeholder alt fra afståelse fra børnearbejde, til barsel og minimumløn. Parterne var alle mødtes for at diskutere indholdet. Det er lidt unikt i en afrikansk kontekst, at så mange parter fra erhvervslivet deltager i et fælles projekt af denne art og ikke mindst opmuntrende.

Det næste faglige projekt bliver nok at se på et system til styring og monitorering af erhvervssektorprogrammet her i Ghana. De har sat en lokal konsulent på at udvikle noget IT, men det skulle vist ikke være ret godt. For eksempel arbejder han med 800 indikatorer, hvilket mildest talt ikke er operationaliserbart. Så jeg kommer nok en del med ind over den proces. I kommer nok til at høre mere om det...

Maden er i øvrigt udemærket hernde, også når man - som jeg - er kræsen. Man kan få alt, hvis man betaler for det (f.eks. laks fra Danmark til 4-500 kr). Men det er især frugterne, der er lækre hernede. Ananas, vandmelon, bananer og en masse lokal frugt. Det er som nævnt også forholdsvist billigt at spise ude de fleste steder og der er rigeligt udbud. Vi spiser ikke specielt sundt, is, kager, slik, chips og lidt øl en gang i mellem (deres øl er alle tiders). I forrige uge var vi på besøg hos viceambassadøren...og fik frikadeller! Det var herligt. I sidste uge lavede vi, faktisk mest mig, over 100 frikadeller, så nu har vi en del i fryseren. Den har også stået på dansk frokost en del på ambassaden fordi der er mange, der vender hjem fra ferie med taskerne fulde af rugbrød og dansk pålæg. De har også altid dansk slik med, så det er lækkert. Jeg har dog stadig piratos tilbage, som prøver at få til at strække sig indtil der kommer nye forsyninger.

Mit telefonnummer er: +233 0244 311 522. Jeg betaler det via ambassaden, så jeg ikke hele tiden skal ud og købe nye enheder til mit telefonkort.

Jeg burde kunne ringe gratis fra ambassaden til Danmark, det virker stadig ikke og jeg ved ikke hvad udsigterne er til, at det bliver lavet. Hvis det går lige som langsomt som med alt andet hernede, går der noget en del tid endnu.

Jeg håber alle har det rigtigt godt derhjemme.