onsdag, august 30, 2006

1 måned plus

Så har jeg været her i lidt over en måned og er stadig rigtig glad for at være her. Jeg forsøger lige at samle lidt op på, hvad der er sket siden jeg sendte fællesmail ud. Fremover vil jeg skrive kortere, men derimod oftere...så har I en undskylding til at prokrastinere :)

I weekenden tog vi en hel masse et par timer vest for Accra (halvvejs til Togo) til et sted, der hedder Ada (Foah). Det er et bounty-ø lignende sted, hvor vi boede i palmebladshytter på en strand uden el og vand lige mellem Voltaflodens udløb og havet.
Image Hosted by ImageShack.us
Det var sindsygt lækkert, afstressende og en smule gøgleragtigt. Der var ikke andet at lave end at hænge ud og vente på værtinden brugte 3-4 timer på at lave mad - hvis hun ikke lige glemte det. Men ris er vel også en slags aftensmad+frokost i én :(

Der er nu også flotte huse derude og et stort hotel, en sejlklub (meget lille), hvor min vejleder sejler med sin mand og en masse fattige fiskere, der bor under palmerne i samme type hytter som vi gjorde. Vi kørte med Mimi hjem direkte til reception hos konsulen, der rejser til Kenya. Vi var til officiel reception hos ambassadøren i tirsdags - imponerende boligforhold og herligt at blive vartet op af alt for mange ivrige tjenere.

I går var vi til middag hos en fra ambassaden og hendes mand (det med diplomatkoner hører efterhånden fortiden til, nu er det diplomatmænd...ja, verden er af lave). Inden da var vi forbi Accra Lawn Tennis Club, hvor Kristian og jeg melder os ind. Det koster 400 kr at blive medlem, men kun 150 kr for at spille der det næste halve år - men så blev vi også lovet at vi var livstidsmedlemmer og altid kunne spille, hvis vi kom forbi. Nu skal vi bare ud og finde ketchere, vi går nok ind i et joint veture med diplomatmanden vi var hjemme hos i går om investeringen.

Var til konference hele dagen i går om Ghana Business Code, som efter planen skal præsenteres på tirsdag. Det var et imponerende opbud af alle interessenter lige fra Federation of Women Enterprises til Association og Ghana Industries (~DI), Ghana Employers Association (~DA), Trade Union Congress (~LO) og ikke mindst DANIDA (repræsenteret ved mig :) og en hel masse andre, herunder aviser og radio. Tovholderen var en dansk advokat, der er ekspert i Corporate Social Reponsibility og den slags, der er nødvendig i en verden med politiske forbrugere (og dårlige forhold for arbejdere). Der blev indgået kompromiser på kryds og tværs og det ser ud til at den er ved at være på plads.

Der er også en specialestuderende fra Geografi på KU hernede et par uger, som også var med på konferencen i går. Han er alle tiders, så vi kommer nok til at hænge lidt ud med ham de næste par uger. Vi mødte også to piger til middagen i går, der læser til pædagog og som arbejder på et børnehjem her i Accra (@Janne de blev ret misundelige da jeg fortalte om jeres ordning med New York, de betaler alt selv og det er ikke lige frem New York hernede ;) Dem kommer vi nok også til at rende i byen med. Vi mødte også en del på bountyøen, som vi også holder kontakt med (amerikanere og englændere). Vi møder i det hele taget en hel masse hernede, men vi obrunier må holde sammen ;)

Nå, men arbejdet kalder, mere nyt kommer snart.

1 Comments:

Blogger sezgihan said...

merhaba;

9:31 AM  

Send en kommentar

<< Home