tirsdag, december 12, 2006

Serena, Mary og ikke Sean Paul

Accra Lawn Tennis Club, Ghanas fremmeste tennisklub og dér, hvor jeg spiller et par gange om ugen med privattræner og bolddrenge skulle for en måneds tid siden have fornemt besøg. Læste jeg tilfældigt på nettet. Serena Williams skulle dømme en ungdomsturnering - hvorfor har jeg stadig ikke finde ud af, men hun skulle vel finde sinde rødder i det sorte Afrika eller noget i den stil. Anyway, da jeg jo sjældent misser en kendis i Ghana, tog jeg selvfølgelig derned for at kigge. Og ganske rigtigt, modsat rygterne om Jay-z's besøg på diskoteket, var hun der og brægede med tyk amerikansk dialekt scoren i finalen, som jeg lige nåede slutningen af. Der var naturligvis fyldt til bristepunktet i den (i sammenlignet med danske forhold) lille klub. Undervejs kom jeg helt tæt på hende, da hun stod lige ved siden af mig og da hun kørte lykkedes det mig at træde ind foran hendes ventende bil (ventende på at jeg skulle flytte mig) og en større forsamling kameraer, der filmede os. Vinkede farvel til hende og blinkede sødt ;o) Tror ikke hun pådagede det.

For et par uger siden deltog jeg i en stor FN konference her i Accra om Global Compact, som vi har arbejdet en del med her på ambassaden i forbindelse med udviklingen Ghana Business Code. Præsident Koffour skulle åbne konferencen, men han blev forhindret (sker vist ret ofte), så hovedpersonen var en tidligere irsk præsident og formand for FN menneskerettighedskommision, Mary Robinson. Hun deltog fuldt ud i konferencen og også i middagen på åbningsdagen, som jeg også var med til. Og undervejs, i køen til buffeen, stod jeg så dér og småsludrede med den kære Mary, helt cool selvfølgelig, ikke noget med at være benovet bare fordi man snakker med en tidligere præsident. Holdt masken, hehe. Næste dag var jeg så i en mindre debatgruppe med selvsamme Mary. Yderst sympatisk dame og meget kompetent. Fik desværre ingen billeder med hende og jeg, men jeg er sikker på hun ikke glemmer mødet med en så vigtig jetsetter ;o)

Konferencen var i øvrigt meget vellykket, interessant og berigerende - omend lidt gøgleragtig i form.
I denne weekend gik rygterne så på ar Sean Paul (ham den jamaicansk-agtige artisk med den karismatiske og småirriterende stemme) skulle på Afrodisiac (hvor Jay-z også skulle være kommet). Vi var der uvidende om hans mulige besøg, men som sidst dukkede han ikke op. Rygterne havde dog lokket cremen af Accras jetset til, bling-bling og kæmpe biler. Lokale stjerner og smukke unge negerpiger. Tilsyneladende var forklaringen af en af Nigerias kendeste musikere var i byen og han dukkede også op. Vi kunne ikke helt genkende ham, men var i det hele taget lidt forvirrede over hvad der foregik. Sean Paul var rigtignok i Accra for at holde koncert, men kom ikke på Afro. Hvilket jeg godt kan forstå, for deres generator var i udu, så der var kun nok strøm til at vælte 200.000 decibel musik ud i fjæset på os - og ikke til aircondition og lys. I stedet var der sat levende lys ud. Gjorde det ikke ligefrem køligere...