Dodo & DAD i Ghana!

Torsdag for nu snart to uger siden ankom Tobias til Ghana og lidt forsinket fik jeg hentet ham i lufthavnen. Efter vi havde købt vores flybilletter til vores rundtur på et skummelt lille kontor et underligt sted i lufthavnen, hvor de ikke kunne kopiere vores studiekort, da deres kopimaskine var i stykker og bad os om at finde et sted at kopiere dem (Ghana!), tog vi ud at spise og så hjem og smide tingene. Naturligvis skulle vi lige ud og se lidt på byen om aftenen og som altid var det sjovt. Fik tilmed prøvet et par nye steder. Så fredag var lidt lang, men vi kom tidligt op og fik morgenmad på Frankies og så af sted mod den burkinske ambassade og søge visum. Vi blev dog nødt til lige at ligge et par timer da vi sent på eftermiddagen kom hjem til mit værelse, for om aftenen skulle vi til koncert og jeg havde foreslået tøserne at vi spiste sammen inden.

Nogle timer senere og tilpas forsinkede fik vi noget at spise og et par red bull og så af sted mod Alliance Francaise, hvor koncerten var flyttet til pga. power cut hvor koncerten oprindeligt skulle have været. Det var godt det samme, for der er enormt hyggeligt og et lille art amfiteater, der dannede en god ramme for en mildest talt intim koncert. Vi havde stillet os forrest i køen og især tøserne var i stødet. Efter en lang diskussion med en 14 årig lidt for smart datter af den danske arrangør, der tydeligvis ikke kunne håndtere ansvaret for ’døren’ ansvarligt, løb vi ind og fyldte hurtigt første parket – ca. to meter fra scenekanten. Lidt på samme måde som da hegnet blev væltet på Roskilde i år (og vi lå og sov). Snart var Dodo’s i gang og der gik heller ikke længe før tøserne dansede rundt foran snuden på Dodo og heller ikke længe før de fik lokket os med. Der var super god stemning og alle sang med. Vi skejede nok lidt ud sammenlignet med de fleste andre medlemmer af det danske community, men der var heldigvis også nogle tilrejsende MS’ere, der også dansede rundt. Dodo’s lod forklare, at hun satte pris på vores entusiasme.

Derefter var det tid til DAD og straks følte jeg mig mere hjemmevant. Op foran scenen og hoppe og denne gang var drengene, ja selv de lidt ældre drenge, i overtal. Helt oppe foran nogle centimeter foran bandet og skråle med…så bliver det vist ikke mere intimt. De spillede ligesom Dodo’s alle de store hits og de forstod at underholde os udlandsdanskere.

Efter en håndfuld ekstranumre sneg Diana og jeg os på en eller anden måde ind i backstage-området, hvor vi snakkede med Dodo og DAD. Dodo skrev sin autograf i min nakke, men da termometret vist over 30 grader var den hurtigt væk igen. DAD bad os tage dem med i byen, da jeg vist gav udtryk for at det var et af mine spidskompetencer. Vi aftalte at vi mødte dem på deres hotel efter de lige fik skiftet. Jeg gik dog lidt ned efter nogle hårde dage, så for mit vedkommende blev det lidt afdæmpet, men de andre fik vist dem rundt efter mine anvisninger og jeg kan forstå at de var yderst tilfredse med min service. Det er åbenbart kun rockstjerner, der kan tåle min dødsrute (ikke jyllandspost-journalister :) …

Fodbold på afrikansk

Som jeg har blæret mig med overfor nogle af jer, arbejder jeg sammen med vice-præsidenten for det ghanesiske fodboldforbund (GFA). Han var på orlov knap et år på grund af the Black Stars (det Ghanesiske landsholds kælenavn) deltagelse i VM, hvor de jo som bekendt var det bedste afrikanske hold. Og som jeg også har blæret mig med før, så er det i øvrigt ham, der ’opdagede’ Razak Pimpong, i ved, verdens hurtigste FCK-neger. Vi taler naturligvis en del om fodbold og ikke mindst FCK og Razak. Vi er helt enige om at han er alle tiders trylleneger. Nå, men han spurgte en dag om jeg ville med til fodbold, når der dukkede en interessant kamp op. Det var jeg jo, Champions-League-deltagende-FCK-hjemmekamp-hungrende som jeg jo er, meget interesseret i. Samtidig kunne jeg scoute efter nogle flere tryllenegre til Skandinaviens bedste hold, da vores negerindeks efterhånden er lige i underkanten.

Nå, men det var en yderst interessant affære. Jeg tog ud til Fred, hvor jeg efter et stop hjemme hos ham og hans kone, der kom lige fra kirke, kørte med ham til hovedstadsholdets midlertidige stadion i Tema. På grund af African Cup of Nations i 2008 afholdes i Ghana, er en del stadions under ombygning, inkl. Nationalstadion i Accra. Holdet hedder Hearts of Oak og skulle møde nr. 1 i ligaen, AshGold fra Ashanti-regionen (Kumasi). Da vi ankom til stadion stod der tusindvis omkring portene og vi mosede os gennem mængden (i bil, Fred kalder den sin World-Cup bil, en VW) hen til porten, hvor mængden var tæt på at lynche den stakkels vagt, der ikke lige genkendte Fred (som havde glemt sit GFA ID-kort). Da vi blev lukket ind kørte vi over til den anden side af stadion, hvor der var opstillet en pavillion, så de udvalgte kunne sidde i skygge. Og vi var naturligvis blandt de udvalgte. Ellers var der ikke ret meget stadion over stedet, banen var omgivet af et hegn, men der var hverken siddepladser og ingen adskillelse mellem de to holds fans, der alle stod blandt hinanden. Da jeg havde hørt at fodbold i Afrika kan være en voldsom affære var jeg lidt bekymret ved tanken. Jeg følte mig dog i sikkert selskab. Vi blev placeret på nogle havestole på første parket – det var vist VIP-pladserne. Den ene efter den anden kom over og snakkede med Fred, udvekslede håndtegn og foldboldinfo. Jeg sad pænt ved siden af og stillede spørgsmål og følte mg enormt VIP. Efterhånden var 5-6000 mødt op på lægterne - meget få for en Hearts hjemmekamp. Men de har klaret sig dårligt de sidste par år efter elendig ledelse har solgt de gode spillere til Europa og købt talentløse erstatninger. De allerbedste spillere i ligaen tjener ca. 2000 kr om måneden, de øvrige mellem 300 og 700 kr. Ikke så mærkeligt de længes efter at komme til Europa!

Kampen skulle begynde kl 3, men AshGold-spillerne var overbeviste om, at omklædningsrummet var forhekset, så de ville have et andet sted at samles inden kampen. Efter en del højlydte meningsudvekslinger mellem Fred og andre officials tog de sig endelig sammen og kampen kunne begynde. Der var vist også noget med at Hearts havde drillet AshGold lidt, så de blev paranoide. Dommerne var under hele diskussionen mandsopdækket af kampklædt politi. Fred fortalte at dommerne ofte blev overfaldet af utilfredse spillere og tilskuere og derfor havde brug for beskyttelse. I Tamale havde det været så voldsomt at de var blevet fradømt retten til at spille på hjemmebane. Dommerindsatsen er af samme grund også helt forfærdelig, da de føler sig pressede til at dømme til fordel for hjemmeholdet. Jeg følte mig dog nogenlunde sikker bag hegnet i mit ikke-dommer-tøj. Spillet kom i gang og som tilfældet er med Afrikanske landshold, var spillet noget rodet, fysisk præget og hurtigt. Fred må som official ikke holde med nogen, men han kunne dog afsløre at hans hold ikke var på banen. Jeg følte jeg måtte holde med mit lokale hold, Hearts of Oak, men synes egentlig AshGold spillede mere interessant foldbold. Hvilket dilemma. Ikke som i Danmark hvor mit lokale hold tilfældigvis også er det bedste, vi ses Brøndby…

Under kampen dukke også høvdingen af Tema op, som satte sig foran mig på den anden side af hegnet (høvdinge er lige så vigtige her som kongefamilien i Danmark, blot er der flere hundrede stammer med hver deres høvding). Der kom også en del skadede landsholdsspillere over og snakkede med Fred og jeg hilste pænt på dem og knipsede fingre (ghanesisk og vistnok pan.-afrikansk håndtegn). Der var ikke fællessange blandt publikum på stadion som i Europa, men de levede sig alligevel vældigt ind i kampen og protesterede højlydt hvis de ikke var tilfredse, hvilket de sjældent var. Da kampen var ovre og måltavlen (havde der været én) viste 0-0, var det tid at tage hjem. På grund af den unaturligt store hjemmebanefordel, som dommertruslerne medfører, var AshGold, trods førende i ligaen, de mest tilfredse og de gulklædte Ashanti-fans hånede Hearts rød-gul-blå fans. Jeg må have mig en trøje, bare de ikke var så grimme! Det er kutyme at de bliver hængende og håner med sang og spas. Der var ingen optøjer overhovedet og dommeren kunne trygt forlade stadion. Fred fortalte at der sjældent er problemer med Accra-fans, det er mest med klubber fra nord. Vejen ud af stadion var langsommelig, dels fordi menneskemængden var enorm og ikke gav plads til biler, dels fordi alle skulle hen og hilse på. Efter nogle drenge brokkede sig over dommerens indsats til Fred udenfor stadion var det endelig muligt at få speedometeret over 1 km/t og efter en begivenhedsrig dag blev jeg kørt tilbage til Osú, hvor der blev snakket fodbold hele vejen...

Det store Galathea-Show

Det er nu snart to uger siden (men jeg har jo så travlt, så travlt) at Galathea-ekspeditionen ankom til Ghana i et til lejligheden udlånt skib fra Flåden, Vædderen.

Dag 1 var tirsdag den 3. oktober, hvor jeg blev hentet af Francis (en af vores 3 chauffører) og på vej mod Tema (havnby ca 45 min vest for Accra) samlede vi yderligere 3 op fra ambassaden. Alle danskere i Ghana var inviteret ned til havnen for at vinke goddag til Vædderen med danske og ghanesiske flag. En pæn del mødte op og også havnearbejderne var blevet udstyret med flag. Et high-life band (typisk ghanesisk musik, relativt dårligt i min smag) spillede op og lød meget afrikansk. Havnearbejderne dansede.

Vi tog billeder af skibet og ekspeditionens deltagere tog billeder af os. Det så lidt fjollet ud. Anders Lund Madsen stod og så ud som om han kedede sig, andre ombord vinkede og rykkede lidt til de afrikanske toner. Flere ghanesiske tv-stationer var dukket op og mellem havnearbejderne stod også journalister og flagrede (med flag). Da skibet efterhånden havde lagt til og de obligatoriske håndtegn udvekslet mellem viceadmiraler, ambassadører, togt-ledere og andre - i sammenhængen - spidser, blev der åbnet for adgang for journalister så de kunne deltage i pressekonferencen. Jeg kørte frem og tilbage mellem Mærsks til lejligheden udlånte kontor (Mærsk har bidraget imponerende, blandt andet med al logistik) og skibet. Derefter var det tid til at nogle skoleklasser skulle ombord og høre om forskningen på skibet og jeg fulgte børnene rundt og sørgede for de ikke faldt i havnen eller blev kidnappet af de mange danske og ghanesiske journalister, der ville tale med alle der var lidt mere end almindeligt solbrændte såvel som hvem de gættede var vigtige. Resten af dagen stod Ina og jeg for at arrangere journalister og forskeres indtog ind i det ghanesiske lokalmiljø og svarede på spørgsmål som de Ghana-kyndige praktikanter vi er - ikke mindst udi taxapris-forhandling. Af og til føltes det som om Galathea var mere et udflugts- end forskningsekspedition!

Om aftenen var der fin reception, hvor kun de vigtigste var inviteret med + dem der fra ambassaden var involveret i Galathea-showet. Jeg sneg mig med under dække af at skulle agere fotograf. Nå, men jeg fik det det stive puds på og bordere skibet. Det var ikke så mange billeder, jeg fik taget, men jeg fik smist en masse frikadeller, drukket lidt vin og small-talket med diverse forskere, militærfolk (herunder den næstkommanderende for det danske forsvar), hormarskaller (Søren Haslund-Christensen, togtleder og turist nr. 1), journalister, samt de danskere, jeg kender hernede fra. Sagde goddag til høvdinge og ministre. Vi har været til et par receptioner efterhånden, men denne var lidt mere eksklusiv end ellers og det var interessant at opleve denne del af diplomatiet. Kunne egentlig meget godt lide det, men måske var det bare de udsøgte deller, der gjorde det. Sent, efter en meget lang dag, gik vi ned til vores chauffører, som Ina og jeg havde lovet is fra reception, men vi måtte skuffe dem, da der ingen is blev serveret. De kørte os helt hjem.

Dag 2 stod for mit vedkommende på at følge til Christiansborg (gammel dansk fort, nu præsidentpalads og kendt som Osu Castle), som vi undtagelsesvis havde fået lov at besøge - og endnu mere undtagelsesvist fik lov at fotografere (kun bestemte steder, strengt opretholdt af medfølgende vagter). Pga. den enestående foto-tilladelse var gruppen en del større end forventet, da alle journalister troppede op. Efter Christiansborg besøgte vi et hus, der havde tilhørt en dansk jøde for mange år siden og hans efterkommere, der stadig bor der - da han og efterfølgende generationer faldt for lokale ghanesere var de kun lidt lysere end gennemsnitsghaneseren. Derefter med politieskorte til frokost på Novotel efter jeg pludseligt måtte løse en mindre logistisk krise - der var ikke plads i bussen. Jeg kørte derfor i ambassadebil med de lokale guider, der var med fra universitetet. Frokost på Novotel var alle tiders og ikke mindst gratis. Den ansvarlige fra ekspeditionen og jeg blev hurtigt enige om, at øl også var inkluderet i prisen, så tak for skænken til Ekspeditionsfonden.

Derefter skulle vi have været på rundtur i Accra, men da tiden var knap og stemningen var i retning af at komme lidt ud og se nogle afrikanere og ikke mindst deres turistprodukter, tog vi på kunstmarked. Anders Lund Madsen, der stod af i Accra, stødte til os på hotellet og tog med. På markedet var der fri leg og ud fra de efterfølgende artikler i aviserne at dømme hyggede folk sig godt og fik oplevet den afrikanske markedsstemning. Jeg tilbød Anders Lund Madsen og hans datter et lift tilbage på hotellet, da ingen af os skulle med bussen tilbage til Tema. Han ville gerne takke chaufføren for gestusen og jeg foreslog at han købte ham en is, da havde lovet ham en siden i går. Det gjorde han så! Han var meget sympatisk at tale med og vi småsnakkede på vej tilbage til hotellet. Desværre er hans engagemant for JP slut, så den dygtige diplamatspires hjælpsomhed vil forblive ubemærket for den brede befolkning.

Om aftenen var der igen reception - denne gang hos Ambassadøren og denne gang var alle inviterede. Jeg havde selvfølgelig glemt mine pæne sko i bussen og mødte op i mine beskidte, udtrådte nike-sko. Flot Klaus. Skibspræsten lovede han ville tage dem med, men glemte dem selvfølgelig. Men der var dem, der var værre klædt end mig - de lukkede jo revl og kræt ind - selv en MS'er, der mente at han skulle tilbage til Volta midt om natten i en tro-tro...han endte med at sove hos os! Hehe...gøgler! Alligevel fik jeg som dagen før tilsneget mig lidt small-talk med de lidt vigtigere i skaren, networke kan man altid ;o)

Dag 3 havde jeg galathea-fri og det valgte jeg også at tage fredag, dag 4. Det var alligevel lidt trættende at skulle være på 16 timer i døgnet.

Dødsruten blev aldrig rigtigt testet af journalisterne, da de jo var forsinkede. Men de forsøgte sig åbenbart om mandagen i stedet, hvilket der kom denne artikel ud af. Temmeligt skuffende og delvis ukorrekt, men tilgengæld er jeg nævnt som den "velorienterede kilde"...hehe!

Ugen efter Galathea bød efter weekendes fødselsdagsfejringer med hvad dertil hører af fest og farver på en mere afdæmpet ambassade-stemning. Besøget blev generelt anset som en stor succes og verden, eller Danmark, fik lidt Ghana-info til kaffen. For dem af jer der ikke har stødt på skriverierne følger nogle links:

http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=15596&nid=528
http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=15611&nid=528
http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=15660&nid=528
http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=15696&nid=528
http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=15752&nid=528
http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=15762&nid=528
http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=15777&nid=528
http://www.galathea-explorer.dk/logbog/default.asp?cid=15690&nid=811
http://www.galathea-explorer.dk/logbog/default.asp?cid=15659&nid=811
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=475880
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=475976
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=476062
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=476135
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=468803 (fra 5. og 6. oktober)
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=476177
http://www.berlingske.dk/grid/udland/artikel:aid=801890:fid=100101036 (kræver login)
http://www.berlingske.dk/grid/udland/artikel:aid=802486:fid=100101036 (kræver login)
http://www.berlingske.dk/grid/udland/artikel:aid=803140:fid=100101036 (kræver login)
http://www.berlingske.dk/grid/udland/artikel:aid=803710:fid=100101036 (kræver login)

Der er sikkert meget mere, men nu har I vist fået Ghana-links nok :)

Sidste weekend stod på farvel- og fødselsdagsfest i Obruni House og bytur med tøserne (de andre praktikanter har alle besøg hjemmefra) og Larry, der er lokal. Han er modsat de fleste lokale umiddelbart mere interesseret i mig end i pædagogerne, men sådan noget gris må man ikke have hang til i det meget konservative og religiøse i Ghana! Han har givet mig et fint ven(inde)-armbånd...hehe ;o)

Næste post kommer også snart og kommer til at handle om fodbold i Ghana. I aften ankommer Tobias og vi skal rejse rundt i Ghana og en tur til Ouagadougou i Burkina Faso, så jeg har fri den næste tid. Først skal vi dog til koncert med DAD og Dodo and the Dodo's i morgen - ja den er god nok! Dansk (red-verden)koncert i Ghana...vi er lidt nysgerrige efter hvor mange der helt præcist dukker op!

Jetsetter i Ghana

Nu er et efterhånden et par uger siden jeg sidst skrev et indlæg, så der er naturligvis sket lidt...

Fredag den 22/9 tog vi en masse ud at spise på en trendy sushi-restaurant (Moonsoon). Jeg valgte overraskende nok ikke sushi, men fik i stedet krokodille. Vi blev hængende på restaurantens bar bagefter, hvor min vejleder og koordinatoren fra UM også var. Efter en hel del drinks lokkede vi dem (eller de os) på disko (sædvanlige sted) og det var alle tiders spas at være i byen med dem og altid underholdende at se sine overordnede mere privat :)

Dagen efter var vi inviteret til middag hos ambassadøren i anledning af, at der er så mange nye ansatte. Det var meget fornemt og naturligvis ikke så løssluppent som dagen forinden, men hyggeligt var det og altid en fornøjelse at spise af dronningens service. Kristians kæreste Cæcilie ankom samme dag, så de stak tidligt af, mens Ina og jeg skulle ud og teste et punkt på dødsruten: et mere ghanesisk diskotek (end vores stamsted Tantra). Det var en ubetinget succes, men ikke fra første færd. Vi kom lidt tidligt og der var tomt og selv da der efterhånden var fyldt, var det ikke super skægt - alt alt alt for høj musik og svært at komme i kontakt med folk (ghaneserne er vist disponerede for nedsat hørelse fra fødslen). Nå, men vi opdagede at der var et særskilt rum med vagter udenfor og adspurgt svarede de at det krævede medlemsskab at blive lukket ind ($1000!). Det lykkedes dog på en eller anden måde at få sagt til ejerens bodyguard, at vi skulle tale med ejeren (om det potentielle journalistbesøg) og vi fik adgang til det allerhelligste. Ejeren (negerdame) havde tilmed en norsk kæreste, som jeg underholdt imens og er man først lukket ind har man åbenbart fri adgang til løvens hule derefter. Derinde var der nemlig en del mere interessant. Samtlige detaljere fra den nys overståede Miss Ghana konkurrence var tilstede sammen med nogle lansdholdspillere (som jeg ikke kender). Derudover påstod bodyguarden at Jay-Z var på vej. Efter nogen tid dukkede der så et større følge af bredskuldrede negre op hvoriblandt Jay-Z skulle befinde sig. Jeg sagde pænt goddag til dem alle (inklusiv hvem jeg troede var J) og talte med et par af dem. Desværre viste det sig senere, at det logistiske var en umulighed at det var ham - det gav dog mening i øjeblikket da han holder koncert hernede på fredag. Og det viste sig også at Akon var tidligere gæst på stedet. vi mødte også en koreaner, der lige havde åbnet en ny bar i Accra (og nogle af hans venner). Han inviterede os til åbningsfest ugen efter og lovede at Miss Ghana pigerne også ville være tilstede dér...

Søndag aften var hård og vi så Coupling på storskærm på taget (jeg har alle sæsoner med på dvd) og mandag kl. 8 havde jeg stadig efterveer...men det var naturligvis i arbejdsmedfør at vi researchede hele weekenden.

Ugen på arbejde gik med Business Development Profile (nu på nettet :), arrangering af en konference om CSR (corporate social responsibility) og gennemgang af mere end 150 ansøgninger til en ledig stiling i min afdeling. Blandt de 150 var der de mest håbløse tilfælde - blandt andet én der skrev på sit CV at han var not too fat, have et big head og det bedste: at han var not too black! Hehe...

Onsdag var vi nogle stykker fra huset på en irsk pub (den eneste i Ghana) og se fodbold - så FC tabe til Celtic forskudt - håber på at kunne se Man U tabe til FCK live et sted!

Fredag tog Ina og jeg (Kristian og Cæcilie var på tur indtil lørdag aften) på den bar, hvortil vi var blevet inviteret af ejeren ugen før. Og ganske rigtigt - ghanapigerne var der. Og en hel masse andre og der var super fedt. Gratis drinks tilmed! Derefter blev vi kørt af en libaneser (Bilal) til Tantra, hvor vi mødte en del fra huset, der havde været til oktoberfest.

Lørdag var det så vores tur til at tage til oktoberfest, da vi havde fået en invitatin til ambassaden af en fra den amerikanske ambassade. 2 fra vores ambassade måte melde afbud og da billetterne var betalt tog vi to - tyskere - med. Så kunne de passende være oktoberfesteksperter. Det var ret gennemført med tysk slagermusik, tysk mad, fadøl i tyske ølkrus, hatte og forklæde med tyskermotiv til alle. Der var tilmed busser til at køre folk hjem, hvilket var godt, for vi havde en aftale med ejeren af det diskotek vi var på sidste uge (stedet hedder Aphrodiziac, ejeren hedder Confidence) som så kørte os derhen. Ejeren var dog syg så hun kiggede kun lige hurtigt forbi - vi ville have introduceret hende til journalisterne, hvis de dukkede op - men det gjorde de ikke. De var forsinkede fra Mali. Og dem vi kendte var taget på Tantra :(

Mandag var der igen strømmangel, så vi tog ud at spise for at være så meget væk som muligt og i stedet søge i ly af andres strømgeneratorer. Strømmen er i lidt over en måned gået hver 3. dag, skiftevis mellem 06 og 18 og 18 og 06, fordi der ikke er nok vand i Akosombo-dammen (en del af voltasøen, som er verdens største menneskeskabte sø) til at generere strøm via vandkraftværket (der leverer et sted ml. 60-90% af hvad Ghana bruger). Det er ved at være lidt belastende, for kl 18.30 er der allerede mørkt og så er der rigtigt mørkt! Ahh, hvor bliver det dejligt at flytte om 3 uger til et strømsikkert hus med generator :)

Tirsdag ankom Galathea-ekspeditionen til Ghana og mere om det på bloggen i næste uge...Weekenden står på 2(3)xfødselsdagsfejringer (pædagog-Camilla fredag og ambassade-Katja+Per Frisks kæreste lørdag). God weekend til alle læsere :)