Feber, middage, dødsrute og grise!

Så kom dagen, hvor jeg gik ned med feber - nærmere betegnet fredag i sidste uge. Så jeg bestilte en chauffør til at køre mig til MedLab for en malariatest, som heldigvis var negativ (de har i hvert fald ikke ringet...) Jeg var dog stadig noget medtaget resten af weekenden, så det blev den første i lang tid uden fest og ballade. Til gengæld var jeg udhvilet og frisk mandag, det tror jeg ikke jeg har prøvet før.

Tirsdag kom Kristian og jeg endelig ud og spille tennis igen. Synes allerede vi kan se fremskridt ;o) Men jeg tror vi engagerer en træner snart - for 40 kr i timen kan man få en tidligere landsholsdspiller til at træne én! Men ok, tidligere ghanesisk landsholdsspiller, men alligevel. Har set nogle af negrene slå til bolden og der er godt nok saft bag! Der er vist også noget med to amerikanske søstre, der er udemærkede til tennis og vistnok er negre, hehe. Tirsdag var vi også inviteret hjem til Karina og hendes engelske mand Thomas til middag. Det er deres hus vi flytter ind i, når hun (og han+datter) tager hjem på barsel. Suuuper najs hus! Vi beholder de to maids, gartneren og vagterne, så det skal nok blive luksus. Slut med at lave mad selv. Og slut med at betale 70 kr om ugen for at få vasket sit tøj i koldt vand i hånden (+strøget).

Onsdag fik vores business unit besøg fra UM i København i form af en af koordinatorerne fra B2B-programmet. Vi har været rundt og besøge diverse projekter i går og i dag. Det mest opsigtsvækkende var nko dagens besøg på en grisefarm. Nu er jeg jo ikke ligefem opvokset på landet, så det var lidt fremmed for mig, men interessant. De er godt nok store sådan nogle pattegrise. Og de er godt nok små (og søde), de små grislinger :) Havde desværre ikke mit kamera med, men de lignede såmen nok danske grise...de lugtede i hvert fald som danske grise! Onsdag aften havde Mimi inviteret hele business unit'en hjem til hende til middag og det var rigtigt hyggeligt. Hørte selvfølgelig også nogle ting, som der normalt ikke bliver snakket så meget om. I det hele taget har det været nogle meget givende dage. Jeg fik også et nyt projekt i går efter et par glas rødvin: efter min profil af Ghana (som de synes var rigtig god, flot Klaus, klap klap <- på skulderen, af mig selv) fik de den idé at jeg skulle skrive om en succeshistorie i business-to-business programmet, da programmet mangler lidt positiv eksponering (efter en masse kritik af det gamle privatsektor-program, der nogenlunde er B2B i gamle klæder). Men det blver ved siden af den endelige færdiggørelse af business profilen af Ghana og M&E-projektet.

Jeg har også haft et lille sideprojekt med at sammenstrikke en dødsrute udi det ghanesiske natteliv til nogle journalister, der kommer i forbindelse med Galathea. De ville især gerne opleve det ghanesiske jetset. Jeg tror ikke de er klar over, at jetsettet mest består af libanesere - de rige ghanesere er ikke en særlig homogen gruppe og kan ikke umiddelbart identificeres. Nå, men med hjælp fra Ann (den tidligere ansatte på ambassaden - nu i Moskva) fik jeg lavet en liste med diverse forslag - i morgen aften er det hensigten at vi tester den :) Vi skulle ud på ruten alligevel - for vi ER jetsettet, det er klart!

--------

PS. Fik vist aldrig fortalt at vi havde fornemt besøg af formanden for Danida for et par uger siden. Han var alle tiders, meget sympatisk og tilmed tidligere professer på statskundskab på KU. Jeg fik snakket med ham, da jeg agerede IT-supporter (i mangel af voers faste mand, der endelig er tilbage - nu har jeg fået installeret en masse herlige programmer på computeren).

Torsdag til onsdag

Ja, så er der gået en uges tid siden sidst jeg skrev her. I mellemtiden har det været torsdag, hvor vi var ude at spise med den danske pige, der (nu) er taget hjem. Efter middagen tog vi på en bar, der netop er åbnet efter sommerpause, der hedder Monsoon. De skulle også have en super lækker sushi-restaurant, men det har jeg - no surprise - ikke den store interesse i. Det blev lidt sent, men de havde også et sprutudvalg jeg endnu ikke har oplevet syd for Sahara: 8-10 forskellige slags vodka for et godt eksempel. Det er vist ikke sidste gang vi kommer der. Tilsyneladende er det også der jetsettet hænger ud, og dem vil vi jo gerne være en del af ;o)

Det blev også fredag, hvor Kristian og jeg tog på Accras bedste steak-restaurant, som tilfældigvis ligger lige om hjørnet. Der er også lidt dyrt, men til gengæld oplevde vi noget der er et særsyn på ghanesiske restauranter - opmærksommme tjenere, der er servicebeviste. Så selvom vi endte med at lægge omkring 140 kr, var det det værd. Derefter stod den på bar (Champs, vores - og alle andres - faste sted om fredagen) og diskotek (Tantra, også fast sted). Jeg havde mødte bestyreren dagen før på Monsoon og lovet jeg ville sige hej til hende, men det glemte jeg. Men det ville ellers være en god person at kende, når nu det koster 100.000 at komme ind (Cedis, that is :)

Lørdagen blev skudt lidt sent i gang, da vi havde lukket og slukket Tantra aftenen før. Men efterhånden kom vi op. Kristian og jeg tog ud og spise med pædagogerne og en ny dreng, der er hernede for at samle kvote 2 point. Vi fortsatte på stranden lidt uden for byen, hvor der er en stor bar ned til stranden. Det var rigtigt hyggeligt, men vores følge af danske piger tiltrak usandsynlig meget opmærksomhed fra lokale drenge, hvilket både var underholdende, men nogle gang lidt i overkanten. Danske drenge får ikke den slags opmærksomhed hernede! Vi havde dog mød et par af drengene før og de bød os også på noget af deres hjemmebryg, der smagte ganske forfærdeligt, men man jo som ægte viking måtte bide i sig. Nej, så hellere SKYY-vodka med frisk ananasjuice på Monsoon.

Søndag blev også lidt hård, men om aftenen fedtede vi os på Champs til filmaften, hvor vi så en herlig Jean-Claude Van Damme film - nå ja, et eller andet dumt skal man åbenbart spilde sin søndag på. Men maden var da god. Tue, den danske geografi-studerende kom også og så med så længe han kunne holde det ud. Han tager hjem i dag og derfor ville han ud og drikke en øl i går, tirsdag. Det blev dog først kl 22.30, så jeg var den eneste, der kunne lokkes (Kristian skulle afsted kl 5). det blev til endnu et besøg på Monsoon og det var super hyggeligt. Jetsettet kommer der åbenbart også tirsdage, så der var flere kendte ansigter iblandt. Lidt tør i halsen var jeg dog nok i morges. Tue kommer muligvis tilbage i november til en FN-konference jeg også skal med til, så det bliver alle tiders, hvis det lykkes.

I dag er det onsdag og der er ikke sket så meget. Det gjorde der heller ikke i mandags, men I må alle have en rigtig god weekend. Jeg tager nok ud af byen til Cape Coast i weekenden og ser på slavefort :) Jeg kan på falderebet lige nævne, at der er kommet nye billeder (igen) i galleriet.

Kumasi

Tirsdag (tidligt kl 6.30) til torsdag ved 4-tiden var jeg på felttur nordpå til den næststørste by i Ghana (mellem 1 og 2 millioner, mange mener der reelt er 4 mio i Accra) for at monitorere nogle SPEED-projekter. Nej, ikke den slags speed selvom jeg var deroppe med en fyr der hedder Per FRISK, høhø...Det står for Support Programme for Enterprise Empowerment and Development, herligt Akronym :) Min vejleder, Mimi, jeg, Per Frisk og en lokal ansat ved Speed (Donald) kørte sammen med en af deres chauffører til Kumasi for at se diverse af deres støttede projekter og også et par, der ønsker støtte. Vi tog over en bjergkæde for at gøre turen derop mere "Scenic" og der var en fantastisk udsigt udover Ghana. Derudover kendte Per et sted på vejen, vi tilfældigvis kom forbi, hvor man kan få frisk pamlevin. Pamlevin kommer indefra palmen og forarbejdes overhoevdet ikke. Der er naturlig gæring i stamen og det smager af den herligste friske champagne, men faktisk bare meget bedre! Desværre gærer vinen ekstremt hurtigt og den smager efter sigende kun godt når den er helt frisk, men til gengæld bliver alkoholprocenten mangedoblet med tiden.

Vejen derop er meget ringe, men heldigvis har Danida skudt 250 mil i a forbedre vejen derop. Desværre er de ikke kommet ret langt og da jeg spurgte de andre hvornår man forventer de er færdige, flækkede de af grin...nå, men selvom vi kørte i en lækker Mercedes 4-hjultrækker var man helt færdig efter køreturen (der tog 5-6 timer). De viste sig også hurtigt at Mercedes ikke er en off-roader men en luksus-cruiser...det er selvfølgelig tyskerne, der har doneret bilen - SPEED er et GTZ-DANIDA projekt. Vi har doneret en Nissan :)

Vi besøgte juvelerer, herbalists (natur/alternativ medicin), en mikrokredit bank, nogle erhvervskonsulenter og en kemiprofessor fra universitetet deroppe. Alle havde interessante projekter, men jeg er lidt skeptisk over hvor meget det egentligt rykker i forhold til de ressourcer, der bliver lagt i det. Det virker lidt som at slå i en pude, men det er meget kendetegnende for alt udviklingsarbejde...Gennemgående for projekterne er at forbedre mulighederne for forskellige erhvervssektorer. For eksempel et ressouce-center til de små naturmedicin-producenter, hvor de kan få hjælp til at mekanisere produktionen, få fine labels på emballagen og få certificeret og godkendt produkterne.

Så alt i alt var det en alle tiders tur og jeg fik virkeligt oplevet erhvervslivet tæt på (mikro-små og mellemstore virksomheder, som de kaldes - MSME's). Det var også rart at komme udenfor Accra og se en anden by - som i øvrigt er langt pænere og har rigtigt mange flotte huse fra kolonitiden. Det er nok ikke sidste gang jeg skal derop. Vi fik også socialseret lidt efter dagens gerninger med lidt øl og det var selvfølgeilg rart at omgås sine kollegaer lidt mere privat - generelt ser vi de fleste privat forholdsvis ofte - især Mimi og hendes mand Cyrrill (fra Frankrig). Nu er det weekend og en adnsk pige tager hem, så vi skal nok give den gas i byen i aften :) God weekend til alle...

Her lige et bonusbillede af børn i Kumasi:

Weekend

Først lige lidt om weekendens udfoldelser. Kristian og jeg meldte os i sidste uge ind i en af de lokale tennisklubber. Vi spillede for første gang i fredags og det var alle tiders. Det er godt nok mange år siden, jeg spillede tennis sidst (11 år har jeg sjusset mig frem til), så jeg er stadig lidt rusten. Men det vildeste var, at der var bolddreng! Han spænede rundt og samlede vores bolde op, det var ligesom at være på Roland Garros (vil jeg tro, venter stadig på mit wild card til French Open)! Man betaler drenge 5000 cedi pr. person, hvilket er 3 kr! Ogdet er faktisk en pæn timeløn...vi gav ham 20.000 fordi han havde været ude i krattet og hente en vildfaren bold :)

Fredag var der afskedsfest for to på Obruni House. De havde købt en ged og havde fået den slagtet og havde lavet kebabs...men de var seje og det tog 100 år før man fik fingre i en. Til gengæld var det hyggeilgt og de havde inviteret en masse. Vi havde inviteret de danske pædagoger, vi mødte i sidste uge og 3 af deres veninder, der også arbejder på børnehjemmet. Vi tog videre i byen som vi plejer og det var selvfølgelig spas. Tøserne betalte faktisk min indgang (selvfølgeilg mod min vilje ;) fordi vi havde talt om, hvor evigt uretfærdigt det var at kun drenge betalte indgang.

Lørdag tog Kristian og jeg ud på en lokal gadebar, hvor der normalt er 3-4 obrunier og 100 sorte, der (altså sidstnævnte gruppe) danser engageret til lokal musik og enkelte vestlige rytmer. Vi fik flere "venner", og nogle tilbød beskyttelse, andre prostituerede og marijuana. Vi sagde pænt nej tak til alle de fine tilbud :) Men det var hyggeligt og vi arbejdede videre på vores politologisk-sociologiske universal syntese. Den er vist lige ved at være der...